Om Martin Kechayas’ BRICO

Af Frank Kjørup 

En forunderlig – virkelig for underlig – ting står dér foran os. Hvad? Den byder sig til – med arme og ben – inviterer, simpelthen, til at vi sætter os: ind i den. 

Der står den så, og det er virkelig en stol. Men ikke hvilken-som- eller af hvem-som-helst – det er BRICO, sidste nye fra Martin Kechayas. Den danske designer, hvis design bevæger sig så tæt på poesien, det næsten giver et sæt. 

Så sæt dig dog!  

Martins tilgang er lige så aparte som klassisk: At kombinere brugbarhed og kunst – og? – på en måde bare mere poetisk end de fleste, så let og elegant at – det føles næsten synd at sætte sig? – og: kom så – slå sædet i sædet! Og bare rolig – den kan holde til det, BRICO. Den er faktisk lavet til det.

Men ikke nok med dette. Ikke bare står BRICO og ser godt ud – og er god at sidde i – en mening nok så dyb for en stol – der er også denne højere mening:

Smuk brugbarhed – med genbrugbarhed oveni. Modernistisk legesyge støtter her bevidsthed om miljøet, det større, udenfor stuen. Nemlig, BRICO er en “genbrugsstol”, det er ideen med den – det er også derfor BRICO hedder BRICO, for den hedder hvad den er: en bricolage, en collage bare i 3D – værsgo – spredte stykker træ, simpelthen, sat sammen ideelt fra skralderummet, genbrugspladsen. 

Hvor bæredygtig kan man være – det skal Martin Kechayas nok fortælle os – men endnu bedre, lade BRICO vise. Den kan bære os.

Det er Martins kunst.  

Forunderligt nok.

Martin Kechayas, født 1969, uddannet fra det Kongelige Danske Akademi

Tekst © FK 2022